Aarhus City Lab

Spark døren ind til det 21. århundrede

Den teknologiske udvikling løber ofte stærkere, end det er muligt at følge med. Både for den enkelte forbruger og for virksomhederne. Det er ofte sådan, at jo større en virksomhed er, jo større skal omvæltningen være, hvis ikke man skal komme bagefter i kapløbet om at være first mover på de muligheder teknologi og i særlig grad internettet giver os.

Nicole Yershon er ekspert i disruption – et begreb der efterhånden lyder hult, men effekten kan være afgørende for en organisations overlevelse. Nicole Yershon ved hvilke knapper, der skal drejes, og hvilke mekanismer der skal strammes i en virksomhed for at få dem til at følge med tiden. Hun beskriver sig selv som rebelsk og restløs, og med en ”hvorfor ikke?”-attitude sparker hun virksomheder ind i det 21. århundrede. For det er vigtigt at følge med udviklingen, hvis ikke din nærmeste konkurrent skal overhale dig indenom.

Hun er ekspert i virksomhedsinnovation, en af verdens førende, digitale influencere og desuden prisvindende forfatter til en bog, der har ligget nummer 1 på Amazons bestseller-liste. Hun er desuden gundlægger af Ogilvy Labs i USA.

Er du interesseret i at høre, hvad Nicole Yershon præcist gør, kan du opleve hende til åbningsceremonien af Internet Week Denmark i rådhushallen den 2. maj. Tilmelding er påkrævet. Læs mere og tilmeld dig her.