Aarhus City Lab

Fra loftvirksomhed i Danmark til milliardforetagende i Silicon Valley

Mange start-up virksomheder drømmer om at blive et milliardforetagende. Det kræver en idé, der ikke kun er relevant for hr. og fru. Danmark, men rækker langt ud over landegrænserne til virksomheder på globalt plan. Netop sådan en idé fik Morten Primdahl og hans to kompagnoner, da de startede virksomheden Zendesk i København i slutningen af nullerne.

Zendesk er en helpdesk-platform, der med slutbrugeren i fokus, gør det lettere for kundeservicevirksomheder at holde styr på kundehenvendelse. En idé der skaffede den prisen som ”most sexy enterprise start-up” af det store teknologi-magasin Techcrunch, og hvorfor Zendesk selv beskriver dem som poster childs for den nye måde at tænke teknologi på. I stedet for at tænke på, hvad der er bedst for virksomheden, tænker de altid, hvordan det er lettest for forbrugeren. En signifikant forskel i den måde, man normalt tænker start-ups.

Men der er lang vej fra loftværelset i København til Silicon Valley i Californien og børsnotering i New York. Den tur vil Morten Primdahl tage os med på under åbningsceremonien til Internet Week Denmark 2. maj i rådhushallen, hvor han fortæller om de valg, de har truffet, og hvilken risici, de har taget siden de startede.

Læs mere og tilmeld dig her.