Proces og Resultater
Første skridt er Smart Aarhus tænketanken. Tænketank er faktisk en smule misvisende, for det er faktisk lige så meget en handletank. Det er et forsøg på at gøre noget nyt og knytte konkret handling tæt på udviklingen af visionerne.
Det gør vi ved at strukturere processen i en række arbejdsgrupper, der er åbne for alle – både borgere, virksomheder, organisationer og foreninger. Eneste krav er, at man er engageret og har lyst til at udvikle fremtidens by.
Arbejdsgrupperne giver input til tænketanken ud fra en bottom-up-tilgang. De er inddelt i forskellige temaer, såsom sektorer, brancher, geografiske steder, koncepter og værktøjer.
Formålet med arbejdsgrupperne er at give konkret input til visionen om et Smart Aarhus. Arbejdsgrupperne skal fokusere på temaer, der er væsentlige for at udvikle Aarhus både økonomisk og socialt, de skal identificere barrierer og muligheder, samt give en række anbefalinger og eventuelt konkrete projektideer.

Smart Aarhus-tænketanken har fire faser. Hver fase er koblet til et møde i tænketankens formandskab, hvor projektets status evalueres på baggrund af input fra tænketankens arbejdsgrupper. Formandskabet træffer beslutninger på møderne og sætter herefter gang i næste skridt af processen. De fire faser er:
• Lancering: “Explore the Future with Aarhus” – tænketanken lanceres d. 24. januar 2012.
• Visioner: “Get Smarter with Aarhus” – første sæt ønskværdige og realistiske visioner for et Smart Aarhus formuleres.
• Væk med barrierne: “Make it happen with Aarhus” – barrierer og muligheder for Smart Aarhus projekter identificeres.
