Aarhus City Lab

Deleøkonomisk Folkemøde

Den 21. august blev Deleøkonomisk Folkemøde 2017 afholdt.

Deleøkonomisk Folkemøde 2017 blev afholdt som et led i, at Aarhus er forsøgsby for deleøkonomi i 2017. Folkemødet fandt sted på Søren Frichsvej i Aarhus C i samarbejde med Givismevejen d. 21. august 2017. Folkemødet samlede erhvervsliv og privatpersoner i alle aldre, og var en dag i uformelle rammer fyldt med væsentlige temaer og debattører, sjove aktiviteter og spændende oplæg, hvor man kunne få svar på alle spørgsmål vedrørende deleøkonomi og blive klogere på, hvilke muligheder deleøkonomien giver samfundet.

 
Formål

Deleøkonomi kan være et redskab til at fastholde og udvikle et bæredygtigt velfærdssamfund og kan samtidig bidrage til vækst og udvikling i Danmark. Det er blandt andet det, folkemødet skulle belyse. Folkemødet gjorde deleøkonomi håndgribelig og konkret for borgere og virksomheder, og undersøgte hvordan vi kan realisere potentialerne i form af partnerskaber og modeller, udfordre eksisterende praksis og samtidig viste Folkemødet konkrete eksempler på nye handlemåder via aktiviteter og workshops.

Deleøkonomisk Folkemøde er et Smart Aarhus-projekt, som sikrer en bæredygtig udvikling i Aarhus Kommune.

 
To spor

Der var et konferencespor og et folkemødespor:

  • Konferencedelen havde et nationalt fokus og ville gennem forskellige keynotes og debatter sætte fokus på deleøkonomien.

  • I folkemødesporet var der en række aktiviteter såsom en mindre debatscene, streetfood, installationer, byttemarked, samt mulighed for at afholde møder og workshops.

Man kan følge Deleøkonomisk Folkemøde på Facebook, Twitter eller hashtagget #DelFolkens.

Vi forventer Deleøkonomisk Folkemøde bliver afholdt igen i 2018.