Aarhus Cykelby

Aarhus Cykelby promoverer cyklen som transportmiddel i byen. Formålet er at skabe en adfærdsændring blandt byens borgere til fordel for deres eget helbred, trafiksikkerhed og miljøet. Projektet er et udtryk for Smart Aarhus' principper med dets overordnede sigte mod at løse samfundsmæssige udfordringer og dets fokus på borgerinddragelse. Borgere i Aarhus har løbende været involveret og hjulpet med oplysningskampagner om fordelene ved at cykle, og mange har påtaget sig rollen som 'cykelambassadører'.

Aarhus Cykelby blev oprindeligt startet i 2009 som del af en større indsats i Aarhus Kommune om at styrke byens cykelkultur, som også inkludere større investeringer i infrastruktur for cykler. Projektet udgør en vigtig del af Aarhus Kommunes ambition om at blive CO2-neutral i 2030.