Aarhus City Lab

Fra grønne idéer til bæredygtig virkelighed

123

Har du en grøn eller opfindsom idé, der kan gøre dit lokalområde – eller måske hele Østjylland – stærkere? Med Værdipuljen hylder NRGI andelshavernes grønne og innovative idéer, hvormed de vil være med til at gøre de innovative tanker til reel bæredygtig udvikling. Værdipuljen støtter både store og små projekter og har siden 2015 uddelt 14 mio. kr. til 94 projekter i det østjyske.

Mandag d. 8. oktober er der åbnet for en ny ansøgningsrunde til Værdipuljen, hvor NRGI har fire millioner kr. på højkant til innovative og bæredygtige projekter. Alle, der er andelshaver og er bruger af en elmåler fra NRGI, kan ansøge. Dette gælder både som privatperson, forening, virksomhed og privat og offentlig organisation.

Der kan både ansøges om del- og helfinansiering af et projekt, så længe det er nytænkende og udvikler lokalområdet.

Ligger du inde med en god idé, så send en ansøgning senest d. 9. november 2018. Så bliver det måske dig, der er med til at skabe reel udvikling. Efter fristen vurderes projekterne af Værdiudvalget, der udvælger hvilke projekter, der skal modtage støtte.

Spørgsmål rettes til Ole Svenningsen: oss@nrgi.dk, og ansøgningen sendes via nrgiinfo.dk, hvor også yderligere information findes.

I denne flyer kan du læse mere og se eksempler på nogle af de projekter, der har modtaget støtte i tidligere runder af Værdipuljen.