Aarhus City Lab

Aarhus Kommune vinder geodata-pris

Aarhus Kommune vinder geodata-pris

Den samlede danske geodata-branche – offentlige såvel som private firmaer – har tildelt Aarhus Kommune en pris for udviklingen af et digitalt bykort, der gør det hurtigt for borgere og beslutningstagere at få et overblik over store datamængder.

Geodataprisen uddeles til årets bedste brug af geodata. Geoforum Danmark, der uddeler prisen, har blandt andet valgt Det Socioøkonomiske Aarhuskort grundet sin måde at præsentere store mængder data i et lækkert, overskueligt og enkelt design.

Det store socioøkonomiske overblik

Det Socioøkonomiske Aarhuskort viser registerdata om Aarhus Kommunes borgere, boliger og arbejdspladser på en let og overskuelig måde. Løsningen er udarbejdet, fordi der i Aarhus Kommune er et bredt ønske og behov om at bringe registerdata mere i spil. Løsningen giver et bedre grundlag at træffe beslutninger på og hjælper med at pege på, hvor kræfterne skal sættes ind for at løse byens udfordringer.

Dyk selv ned i kortet

Du kan selv klikke dig rundt på Aarhuskortet, og få udstillet data om blandt andet civiltilstand, fordeling af børn og unge, antal arbejdspladser eller aldersfordeling. Lyder det spænende, så kan du se Det Socioøkonomiske Aarhus kort her