Aarhus City Lab

IoT week 2019 afslutter Digital Spring 2019

IoT Week 2019 banner

Europas førende konference om Internet of Things, IoT Week, kommer for første gang til Danmark, når Aarhus i uge 25 er vært for konferencen, der byder på workshops, et hackathon, startup-konkurrencer, inspirerende talere og udstillinger.

Når IoT Week indtager Aarhus den 17.-21. juni, bliver den nyeste teknologi inden for IoT for 9. år i træk præsenteret, demonstreret og diskuteret. Konferencen præsenterer de dygtigste it-hjerner, som står klar til at fortælle om de mange muligheder, der er med Internet of Things. Målet er at inspirere deltagerne til at tage kvalificerede beslutninger på et oplyst grundlag.

Undersøgelser viser, at kun ti procent af danske kommuner arbejder konkret og strategisk med Smart City. Andre undersøgelser peger på, at IoT, og især sensorer, er den hurtigst voksende teknologi på verdensplan.

Konferencen finder sted den 17.-21. juni 2019 i Musikhuset Aarhus, hvor temaerne "Smart Cities" & samfund samt "Smart Living", "Smart Home" og eSundhed er i højsædet torsdag den 20. juni. Men konferencen byder også på workshops, et hackathon startup-konkurrencer, inspirerende talere og udstillinger. Kom med, og bliv klogere på, hvordan vi klæder Aarhus Kommune på til fremtiden.

 

Hør konkrete cases og vær på forkant med udviklingen

Med IoT Week 2019 klædes både borgere i private og offentlige organisationer på til at træffe, bedre, mere oplyste beslutninger. Kom og bliv inspireret af de mere end 250 talere, som er fremtrædende på deres områder, og styrk din virksomheds internationale netværk med deltagere fra mere end 50 lande.

Aarhus Universitetshospital har registreret 300.000 enheder som f.eks. hospitalssenge med sporingssensorer. Implementeringen af sensorerne og IoT har effektiviseret hospitalet og frigjort tid, som personalet i stedet kan bruge på patienterne. Tag med til IoT Week og hør flere konkrete cases på, hvordan IoT kan anvendes i den offentlige sektor. 

På IoT Weeks hjemmeside kan du købe din billet, men også lære mere om, hvad ugen har at byde på: iotweek.org