Aarhus City Lab

Nordic Healthy Cities – et nyt projekt i Nordisk Smart City Netværk regi

Det Nordiske Smart City Netværk (NSCN) har modtaget finansiering til et nyt projekt, som løber indtil april 2022. Projektet hedder Nordic Healthy Cities og har et budget på 10.200.000 NOK, hvoraf 5.000.000 NOK er direkte finansieret af Nordisk Innovation.

 

Målet med dette projekt er at skabe understøttende bymiljøer, som skal forbedre sundhed samt livskvalitet og dermed understøtte Nordisk Innovations vision om en bæredygtig og integreret sundhedsregion. NSCN vil samarbejde med private virksomheder for at levere bæredygtige løsninger, der skal håndtere sundhedsudfordringer, som er skabt på baggrund af øget urbanisering.

 

NSCN er lige nu i gang med at udvikle og dele projektideer, der inden sommeren 2020 vil ende ud i afgørelsen af fem forskellige innovationsprojekter. Disse projekter skal teste nye og innovative måder at takle sundhedsproblemer i fremtidens byområder. Det er vigtigt for både NSCN og Nordic Innovation, at projekterne er innovative og prioriterer deling af den tillærte viden til andre nordiske byer samt potentielt større markeder.

 

Læs mere om projektet lige her: www.nscn.eu/node/145