Aarhus City Lab

Smart Aarhus lancerer City Pack-website med andre smarte byer

Smartctiy citypack smartaarhus

Smart Aarhus er en del af et samarbejde mellem fem af Danmarks største byer, der netop har lanceret en hjemmeside under navnet ”City Pack”. Samarbejdet er etableret for at understøtte Smart City-udviklingen på et nationalt niveau.

Den officielle lancering af websitet www.citypack.dk skete mandag den 3. oktober i forbindelse med konferencen ”CPH Climate Solutions 2016”, der blandt andet har udviklingen af Smart Cities på dagsordenen. Den nye hjemmeside skal være med til at sætte større fokus på Smart City-tiltag på et nationalt plan og forhåbentlig inspirere andre byer og kommuner til at tage del i samarbejdet og udviklingen af smarte løsninger.

 

Om City Pack

  • De nuværende fem byer er København, Aarhus, Odense, Aalborg og Vejle, som også er de fem førende Smart Cities i Danmark

  • City Pack byerne er enige om 5 temaer inden for teknologi, data og samskabelse, der gør dem mere bæredygtige, attraktive og effektive for borgere og erhvervsliv

  • Byerne arbejder samtidig sammen for at fremme udviklingen af Smart Cities i Danmark

Læs mere om City Pack og de forskellige temaer på www.citypack.dk

 

 

Alle City Pack-byerne var repræsenteret under konferencen "CPH Climate Solutions 2016"