Aarhus City Lab

City Shark

Aarhus Kommunes vanddrone skal være med til at holde havnen ren

Ideen til City Shark-projektet og dets tre faser kommer fra Aarhus Kommunes afdeling ITK (Innovation, Teknologi og Kreativitet) og gennemføres i samarbejde mellem Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Aarhus Havn og Aarhus Kommune samt en række eksterne leverandører.

 

Centrum for løsningen er en WasteShark; en sejlende drone, der først og fremmest er bygget til at kunne samle affald fra havoverfladen. Det er en autonom drone, hvilket vil sige, at den sejler rundt i Aarhus Havn helt af sig selv.

I første omgang skal vanddronen sejle rundt i havnebassinet ud for udløbet fra Aarhus Å, og indsamle det affald, der kommer fra åen. Ved hjælp af en "drone-optrækker" kan WasteShark hentes på land, tømmes og lades op, inden den igen skal ud i vandet og samle affald.

 

Næste fase sker i kombination med en satellitstyret luftdrone, som bliver styret af meget præcis satellitteknologi i EU's nye satellitter. Denne teknologi bruges i TAPAS – et forskningsprojekt, som imødekommer det øgede behov for hurtig og præcis positionsbestemmelse. (Du kan læse mere på www.tapasweb.dk)
Denne luftdrone skal flyve over havnebassinet og med en helt særlig linse registrere selv små mængder olie- eller benzinaffald. Da denne linse er forholdsvis kostbar og tung, kræver det en stor drone. I kombination med et almindeligt objektiv vil dronen tage en masse fotos og ved hjælp af Machine Learning vil alle fotodata kunne analyseres, således at man på sigt kan nøjes med dronens almindelige kamera til at spotte olie- og benzinaffald. Næste version af de flyvende droner kan på den måde blive markant mindre og billigere.

Når spildet opdages, sender luftdronen koordinaterne til vanddronen, WasteShark, så den kan sejle hen og opsamle olien. Her bruges en særlig olieskimmer-enhed, som tilpasses denne løsning i samarbejde med virksomheden EcoSafe, der bl.a. har specialiseret sig i opsamling af olie på havoverfladen.
Selvom dette kan lyde meget enkelt, fordrer navigationen en kompliceret algoritme, som tager højde for vindretning og -hastighed samt strømforhold. Der er derfor hentet hjælp ved den amerikanske virksomhed Kinetica, der bidrager til at skabe algoritmen. Dataene omkring vejrforholdene, som algoritmen skabes ud fra, hentes fra sensorer rundt om i byen, som kommunen selv måler på.

 

I tredje og sidste fase er ambitionen at montere en sonar (sound navigation and ranging) under vanddronen, som kan skabe en 3D-model af havbunden. På den måde vil det være muligt at lokalisere forandringer på bunden af havnen. Det kan være i forbindelse med at noget er faldet i, eller at der er strømforhold, man bør være opmærksom på. I samme fase monteres sensorer på vanddronen, som i realtid kan måle på vandtemperatur og -kvalitet.

Hele projektet er et demonstrationsprojekt, som går ud på at finde gode løsninger til fordel for klima og miljø samtidig med, at der også afprøves flere forskellige avancerede teknologier.