Sleep in the City – et samarbejdende kunstværk

Smart Aarhus er i en samarbejdende proces med kunsterne Virgile Novarina og Walid Breidi om at kreere en kunstnerisk opførelse under IOT Festival-ugen (Internet of Things) i juni 2019 i Aarhus. Samarbejdet er en del EU STARTS Residency Program.

Kunstværket bliver en serie af unikke videoer, som vises på skærmen i Aarhus City Lab fra aften til morgen fra d. 15. til d. 22. juni. Videoer taget af byen i dagslys bliver genskabt og transformeret i realtid gennem byens puls (bydata), hjernebølger fra artisten Virgile Novarina og hjernebølger fra en gruppe af 'Smart Sleepers' her i Aarhus.

Kunstnerne inviterer borgere til at reflektere over søvnens betydning i et byliv og relationen til miljøet omkring os, når vi er i sovende tilstand.

I videoen nedenfor kan du møde folkene bag projektet, der forklarer konceptet og tankerne bag.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Kunstværket

Frivillige fra Aarhus opfordres til at tage videoer i løb af dagen på deres yndlingssteder i Aarhus. Andre frivillige vil få muligheden for at deltage i en søvn-udførelse. Virgile Novarina vil ledsage frivillige ”Smart Sleepers” ved at sove offentligt på syv forskellige steder. F.eks. vil han ’performe’ i bymuseer og Aarhus City Lab – blot for at nævne nogle. Under udførelsen vil han bære et pandebånd, som måler hans fem primære hjernebølger. Fire andre frivillige fra Aarhus vil hver nat sove i deres hjem, mens de har et EEG-pandebånd på. Der vil være fire nye frivillige for hver nat i den syv nætter lange udstilling, hvilket giver i alt 28 frivillige Smart Sleepers.

Den interaktive videoinstallation, der er udtænkt af Walid Breidi, vil inkludere store skærme rundt om i byen. Personer, der går eller kører forbi skærmene, vil se videoer af deres by, som bliver transformeret gennem Smart Sleeper’s hjernebølger kombineret med Smart City data, som sammen skaber en drømmende atmosfære. Disse videoer er et mash-up af videomateriale fra Aarhus i løbet af dagen filmet af borgerne.

 

Brug det interaktive kort til at udforske de mange sensorer og skærme, der er en del af projektet. Men du kan også bruge kortet til at finde dine yndlingssteder i Aarhus. Læs mere i sidebarens menu-link ”deltag” for at finde ud af, hvordan dit yndlingssted kan blive en del af kunstværket.