Dokk1

Dokk1 er navnet på et mediecenter på havnefronten i Aarhus. Det er en innovativ, intelligent og interaktiv bygning, der fungerer som et åbent læringsmiljø. Det udgør et dynamisk rum for alle på udkig efter viden, inspiration og fællesskab. 

Dokk1 huser Aarhus Hovedbibliotek og Aarhus Kommunes Borgerservice samt adskillige muligheder for kulturelle og sociale aktiviteter, herunder et nyt innovationscenter der blandt andet er fysisk mødested for Smart Aarhus. Formålet med Dokk1 er at tage hånd om den stigende efterspørgsel for livslang læring og give adgang til ny teknologi og medier. Derfor har centret indbygget fleksibilitet, så det kan tilpasses udviklingen inden for teknologi, medier og kulturforbrug. Borgere i Aarhus, Dokk1's brugere og andre aktører er løbende involveret i projektet, hvilket gør det muligt at blive opdateret på de seneste trends. 

Dokk1 åbnede i 2015 og blev bygget som en del af ombygningen af havnefronten i Aarhus.