CareWare

CareWare er en platform for innovation og samarbejde inden for velfærds- og sundhedsteknologi. Der organiseres en bred vifte af aktiviteter, hvor producenter, leverandører, iværksættere, forskere, politiske beslutningstagere, sundhedspersonale og mange andre samles og udforsker teknologiske udviklinger, der fremmer sundere og mere selvstændige borgere, bedre arbejdsmiljøer, forretningsudvikling samt en mere effektiv social- og sundhedssektor. Der er primært fokus på nye teknologiske løsninger inden for social-, sundheds- og rehabiliteringsområdet.

Det er en prioritet for CareWare at styrke samarbejdet mellem virksomheder, forskningsinstitutioner, uddannelser og offentlige institutioner over hele Danmark. Blandt aktiviteterne er en årlig to-dags konference, som f.eks. byder på en innovationskonkurrence for iværksættere, der efterfølgende knytter sig til et StartUp Weekend Health-arrangement. CareWares aktiviteter gør det muligt for deltagerne at udveksle erfaringer på tværs af sektorer, indgå i alternative netværk og få nye forretningsforbindelser. 

CareWare blev oprettet i 2010 af Aarhus Kommune og er i dag organiseret som et konsortium bestående af offentlige og private virksomheder, myndigheder, organisationer og foreninger.