Open Government Partnership

Open Government Partnership er et internationalt samarbejde mellem næsten 70 lande, der fremmer god regeringsførelse, styrker demokratiet og bruger den digitale teknologi i samfundsudviklingen.

Formålet med Open Government Partnership (OGP) er at fremme god regeringsførelse, styrke demokratiet og udnytte digitale teknologier til at forbedre samfundet. Deltagerlandene forpligter sig til at påtage sig initiativer, som skal forbedre transparens og inddragende regeringsførelse om offentlige beslutningsprocesser, borgerdeltagelse og dialog med civilsamfundet, antikorruption og ansvarsplacering samt teknologi og innovation.

Danmark har tilsluttet sig partnerskabet og sammen de resterende lande forpligtet sig til at gennemføre initiativer, der bidrager til at offentlig service leveres på en effektiv måde, til at understøtte innovation og værdiskabelse i hele samfundet og til at styrke viden, deltagelse, gennemsigtighed, samarbejde og sammenhængskraft. Nye teknologier udgør en central drivkraft i projektet og giver mulighed for at gøre offentlig information tilgængelig for borgere og virksomheder og øge samarbejdet mellem den offentlige sektor og civilsamfundet.

Smart Aarhus spiller en central rolle i partnerskabets aktiviteter om åben data, som repræsenterer en af de fire hovedsøjler i Danmarks nationale Open Government handlingsplan. Digitaliseringsstyrelsen har ansvaret for den danske indsats.

Initiativerne kan spænde bredt og både vedrøre viden, innovation, sundhed, styring i den offentlige sektor, demokratisk deltagelse og inddragelse af civilsamfundet.